Vi ska’ da ha’ en sang!

Ingen fest uden en sang. – Eller måske er tendensen ved at vende?
Jeg tror ikke mine forældres årgang, kunne finde på at tage til en større familiefest, uden at den fest skulle indebære en festlig sang, måske to eller tre.
Men tendensen er ofte den samme. Den yngste del af selskabet ser nærmest tå krummende ud, så snart sangen bliver annonceret. Det har selvfølgelig fået mig til at overveje, om festsangen en dag helt vil forsvinde fra festen?
Der er jo flere kategorier af festsange. Der er de gamle sange og viser, som folk kan på rygraden og som ”alle” kender og kan synge med på. Sådan lige for at få festen sat ordentlig i gang. Derudover er der de mere personlige fest sange, som bliver skrevet til eller om festens midtpunkt. Gerne pakket ind i en imponerende sangskjuler.
Hvis vi tager det første først. Sådan en sang hele selskabet kender, som lige kan starte festen på passende vis. Kan man eksempelvis forestille sig, at starte en fest med at synge Kidd – Uhh det er så svært at være så god ? – Mit umiddelbare bud må blive nej. Jeg tror dog, at det nok skulle være et ret godt udgangspunkt for en fest.
Hvad så med den personlige sang? Vil folk i fremtiden sidde der, de mørke aftener, først med rim-ordbogen og forfatte den sjoveste og bedste sang. Derefter med papir, saks og lim få kreeret en flot sangskjuler. – Det tror jeg faktisk at de vil!
Der er næsten altid et kreativt hoved til sådan en fest, og det kan vel i virkeligheden være et ret hyggeligt projekt, som samtidig kan være med til at opbygge noget af den forventningsglæde som opstår op til sådan en fest.
– og så er det vel nærmest underordnet, om de der skal synge sangen synes det er en god ide eller ej!

1339849_14764162