Alle indlæg af jonas

Vi ska’ da ha’ en sang!

Ingen fest uden en sang. – Eller måske er tendensen ved at vende?
Jeg tror ikke mine forældres årgang, kunne finde på at tage til en større familiefest, uden at den fest skulle indebære en festlig sang, måske to eller tre.
Men tendensen er ofte den samme. Den yngste del af selskabet ser nærmest tå krummende ud, så snart sangen bliver annonceret. Det har selvfølgelig fået mig til at overveje, om festsangen en dag helt vil forsvinde fra festen?
Der er jo flere kategorier af festsange. Der er de gamle sange og viser, som folk kan på rygraden og som ”alle” kender og kan synge med på. Sådan lige for at få festen sat ordentlig i gang. Derudover er der de mere personlige fest sange, som bliver skrevet til eller om festens midtpunkt. Gerne pakket ind i en imponerende sangskjuler.
Hvis vi tager det første først. Sådan en sang hele selskabet kender, som lige kan starte festen på passende vis. Kan man eksempelvis forestille sig, at starte en fest med at synge Kidd – Uhh det er så svært at være så god ? – Mit umiddelbare bud må blive nej. Jeg tror dog, at det nok skulle være et ret godt udgangspunkt for en fest.
Hvad så med den personlige sang? Vil folk i fremtiden sidde der, de mørke aftener, først med rim-ordbogen og forfatte den sjoveste og bedste sang. Derefter med papir, saks og lim få kreeret en flot sangskjuler. – Det tror jeg faktisk at de vil!
Der er næsten altid et kreativt hoved til sådan en fest, og det kan vel i virkeligheden være et ret hyggeligt projekt, som samtidig kan være med til at opbygge noget af den forventningsglæde som opstår op til sådan en fest.
– og så er det vel nærmest underordnet, om de der skal synge sangen synes det er en god ide eller ej!

1339849_14764162

Den store fest

party

Når den store dag skal fejres, så skal den selvfølgelig akkompagneres med en stor fest. Men når man står foran at skulle afholde den store fest, er der selvfølgelig en masse overvejelser man må gøre sig undervejs. Nogen foretrækker at danne sig et overblik over økonomien først. Den kan på mange måder være afgørende for hvor mange mennesker man kan invitere, hvor stor menuen skal være, hvor festen skal afholde, hvem som skal inviteres og hvem der skal komme og underholde.

Internettet er et godt udgangspunkt for planlægningen af den store fest. Der er meget inspiration at hente, mange tilbud at hente. Man kan også vælge at lade andre tage sig af forskelle dele af festen. Hvis man eksempelvis bare selv er rigtig god til at folde servietter, skal man måske selv vælge at stå for op-pyntning og borddækningen, og så måske lade andre stå for alt det andet? – Hvis man er en haj i et køkken, vil man måske gerne selv stå for madlavningen, men så måske få andre til at stå for underholdningen.

Mulighederne er helt sikkert mange, og det gælder derfor om at vælge til og fra, så man er sikker på at man får en helt perfekt fest. En af de fester som gæsterne aldrig glemmer.